Denne butik er kun til demonstration. Ordrer vil ikke blive behandlet.

Hvad er et godt padelbat

Pris og kvalitet

Pris og kvalitet hænger sammen - også når vi snakker om padel bat. De dyreste padelbat er lavet af den bedste kvalitets carbon og har den bedste skum hvilket betyder at battet har en bedre holdbarhed og bedre spilleegenskaber. Derudover har de dyre padelbat også andre teknologier til fx at give mere spin/føling med bolden og en bedre komfort i forhold til at være mere skånsom for armen.  Du skal være opmærksom på at hvis du er nybegynder indenfor padel er det ikke nødvendigvis en fordel at købe et fuld carbon bat da de er lidt hårdere og kræver lidt mere at spille med. Er du ny indenfor padel men har fx spillet tennis i mange år kan det derimod være en god ide at købe et fuld carbon bat da man som tennis spiller ofte har en tendens til at ville slå hårdt til bolden og det kan de blødere padel bat ikke så godt holde til. Her vil det være en fordel at vælge et fuld carbon padel bat da det vil holde længere og understøtte din spillestil.

De billigere padel bat er lavet af glasfiber. Der er ofte en god komfort i de bedre glasfiberbat da glasfiber er lidt blødere. Men holdbarheden er ikke lige så god som carbon.

 

Forskel på padelbat

Udover kvalitet er den store forskel på padelbat at de laves med forskellig hovedform: Runde padelbat, dråbeformet (teardrop) padelbat og diamant formet padel bat.

De runde padelbat er kendetegnet ved at ”sweetspottet” er lidt større og midt i battet. Det er bat som giver en rigtig god kontrol og er nemme at spille med.

De dråbeformede (teardrop) bat har sweetspottet lidt højere oppe i battet. De dråbeformede bat giver en god blanding af power og kontrol.

Det diamant formede bat er kendetegnet ved at balancen er i toppen af battet og har et ret lille sweetspot. De diamant formede bat er lidt svære at spille med og er til spilleren der har masser af kontrol og vil have et bat der giver masser af power.

Padelbat nybegynder

Er du nybegynder indenfor padel er de bat der er nemmest at spille med padel bat med rund hovedform. Padel bat med rund hovedform har et større sweetspot og sweetspottet er placeret midt i battet. De runde padel bat er kendetegnet ved at de gør det nemmere at kontrollere bolden og passer derfor rigtig godt til begynderen så man kan få en god fornemmelse med bolden. Derudover anbefaler vi også at man som nybegynder vælger et bat med en lidt blødere skum og lavet med glasfiber. Det gør at battet er lidt mere eftergivende. 

Padelbat til børn

Til børn anbefaler vi at man bruger et junior padel bat til børn op til ca. 10 år. Junior padel bat er lidt kortere end almindelige padel bat. Fra ca. 10-15 år anbefaler vi et let padel bat ca. 340-350g det er nemmere at spille med og er også mere skånsom for armen.